Utroskab

Utroskab i faste forhold og i ægteskaber

Fortvivl ikke.
Mange par har oplevet, at netop utroskaben tvang dem til at tage de nødvendige skridt til at arbejde med tanker, følelser, handlinger og forventninger.
Indsatsen kan øge kvalitet og nærhed og I kan udvikle jer og blive hinandens virkelig gode, forstående og kærlige partnere.
Jeg har hjulpet mange par til et væsentligt forbedret forhold gennem bearbejdningen af utroskab, tvivl, mistillid, svigt og sorg.
Selve utroskaben kan fylde næsten alt, den kan medføre en dyb, uventet, eksistentiel krise, som ofte også rammer den, der var utro.
Arbejdet for forholdet og kærligheden skal tages seriøst.
Vi skal se på jeres individuelle personlige trivsel, tryghed og tilfredshed i forholdet – som det var, det som er og det som I ønsker.
Hvor meget ønsker I hver at investere, når emner som ligegyldighed, dårligt samarbejde, ubalance, følelser af lavt selvværd, respektløshed, ensomhed, misforståelser, mistillid og en generel manglende loyalitet skal udtrykkes og bearbejdes.
Når I udvikler en god kommunikation, og når I får indsigter og kommer hinanden nærmere, så er der mulighed for at åbne sig for hinanden og finde vejen til at nyde at leve sammen.

Utroskab defineres forskelligt, utroskabs-grænser er personlige

Hvert menneske har sine egne grænse for, hvad utroskab er. For nogle er utroskab at sende sms’er, mails og at skype med en anden uden partneres viden. Andres definitionen af utroskab er fysisk kontakt som at kysse, holde i hånd og have sex. For nogle ses det kun som utroskab, hvis der er følelser involveret.
At have kontakt med en anden bag sin partners ryg, er altid et tillidsbrud.
I vil opleve mere tryghed, når I kender og respekterer hinandens grænser for utroskab.
Lider en af jer af stærk jalousi, kan behandling hjælpe, så forholdet kan fungere ligeværdigt.

Concept about cheating in a relationship

Utroskab er oftest symptom på, at mangler noget i forholdet

For stort fokus på sig selv og egne behov kan fortrænge venskab, omsorg, respekt, anerkendelse – og med tiden også kærligheden i forholdet.
Nærvær og interesse for hinanden glider – ligesom fællesskabsfølelsen – væk, og skuffelse og følelsen af svigt og sorg, kan danne grobund for utroskab.
Er der kærlighed at finde trods konflikterne, så har I god mulighed for at skabe et dybere, bedre, stærkere og mere meningsfuldt forhold.
Det kan ske, når I åbner jer og viser jeres sårbarhed og når I arbejder med gode forandringer i jer selv og relationen.
Find ud af, hvem I egentligt er og hvilke behov, I hver især har

”Det skete bare” – Utroskab opstår

Utroskab kan opstå via en uskyldig flirt, et smil eller en sjov ordveksling, som giver en god følelse. Måske er det den rare følelse af, at blive set. Er forholdet hjemme tomt eller konfliktfyldt, kærlighedsløst og præget af ensomhed, så kan behovet for at blive set og forstået af en anden opstå. Det kan udvikle sig til intens sms-udveksling og til intim kontakt.
Når en faglig, positiv anerkendelse fra en kollega, kan aktivere en savnet, god følelse af at blive set, er det oftest tegn på, der mangler noget i parforholdet.

At være opsøgende på datingsider

At oprette en profil på datingsider er let gjort. Det er uforpligtende og gøres måske af nysgerrighed.
Sker det uden partnerens viden og accept, overskrider det i de fleste forhold en grænse.
Jeg anbefaler, at I vælger at tale sammen om det, som mangler i jeres forhold – manglende trivsel, manglende omsorg, manglende sex, manglende intimitet, manglende nærvær, manglende loyalitet.
Det er klart mere krævende og usikkert at åbne sig ærligt for at skabe et godt, kærligt forhold, end at indlede uforpligtende relationer udenfor forholdet.
Find modet til det, det lønner sig.
Aktiv hemmelig kontakt kan pludseligt kan vise sig at blive den udløsende årsag til en uønsket skilsmisse.

Det er ikke uskyldigt når

Begge har brug for hjælp til udvikling, når én i forholdet

Parforholdet i krise efter utroskab

Tillidsbruddet har store konsekvenser, da begge har levet på en løgn – den ene ofte uden at vide det bevidst, eller uden at erkende det.
Den svigtede part har ret til at få nogle informationer om utroskaben.
Jeg vil gerne advare jer om to ting i udredningen af utroskaben:
1) Bliver den utro “krydsforhørt”, kommer der gerne forskellige svar på samme spørgsmål. Her spiller det ind, at meget er fortrængt på grund af skyldfølelse, og at det kan være svært at holde styr på løgnene.
2) Nogle utro vil gerne ”lette deres hjerte” og fortæller alt – og nogle gange ønsker den svigtede at vide alt. Men alt det kan brænde sig ind på den svigtedes nethinde. Det kan dukke op ved sengetid og forhindre søvnen i at komme. Bestemte steder, datoer, navne og begivenheder kan også reaktivere den traumatiske viden.
Altså skal detaljer undgås!
Den svigtede skal beslutte sig for at ville genopbygge tilliden, selv om der ikke findes en garanti for, det ikke sker igen.
En overgang kan kontrol af mail og sms og opkaldsliste for nogle hjælpe med at genskabe tilliden til og troen på den anden – men kun en overgang.
Rigtig mange oplever, at nye erkendelser og indsigter gennem det individuelle arbejde og i det fæles arbejde for forholdet kan modne begge – og kærligheden kan vende tilbage. Det kan starte akavet og med stor følelsesmæssig usikkerhed. Det lykkes for mange – der er mange positive ting, som også skal huskes.
Den bedste sikkerhed mod en gentagelse sker, når jeres terapi flytter jer til et forhold med et højere niveau af ærlighed, nærhed, samarbejde og kærlighed.

Begge skal beslutte sig for at tilgive, så roller som offer og krænker opløses.
Er der kærlighed i forholdet, kan forholdet ofte overleve utroskab.

Fokuser på det, der skaber det gode forhold

Vælg at tænke positivt. Vælg at tænke fremad.
Aftal et tidspunkt hver uge, hvor I taler sammen om jeres forhold – taler om jeres tanker, jeres følelser, jeres glæder og sorger. Undgå at tale om utroskaben hele tiden.
Når I trives igen, så fortsæt samtalerne om jeres forhold 1 – 2 gange om måneden. Jeg har lavet værktøjet LIVSHJUL FOR PAR. Brug det – noter det i kalenderen, så I husker det.
Vær nærværende og skab et levende forhold, der giver plads til, at I hver især får dækket jeres individuelle behov, og afsæt tid til at være kærester sammen, forkæle hinanden, hygge jer alene uden afbrydelser (børn og telefoner fx.).
Selv hvis det ikke lykkes at finde sammen, har I begge lært noget vigtigt i selvudviklings arbejdet.

Dynamiske forhold

I dag er der en øget åbenhed omkring anderledes kærligheds– og samlivskonstellationer end i det traditionelle parforhold. I dynamiske forhold gør man op med en forestilling om, at hvis bare man finder den eneste ene, så får man dækket alle sine behov og bliver lykkelig. Dynamiske forhold handler om at være ærlige over for hinanden, også selv om man ikke ved, hvad der vil ske. Det kan handle om, at få dækket nogle af sine behov udenfor forholdet hos en eller flere andre.

Undersøgelsen ”Sex i Danmark” fra 2017

”Sex i Danmark”  

47.718 personer i fast forhold deltog, hvor der spørges således:

Har du haft sex med et andet menneske uden din faste partners accept?

Svar:

Ved ikke
Alle 8%
Aldrig
Mænd 77%
Kvinder 86%
1 gang:
Mænd 9%
Kvinder 7%
2-4 gange:
Mænd 8%
Kvinder 4%
5 eller flere gange:
Mænd 8%
Kvinder 4%