Børnene
Børn i familien
Familielivet
Vi har hver især en forestilling om, hvordan familielivet – og dermed børnenes rolle og position i familien – skal være. Disse forestillinger og forventninger er dannet af vores egne livserfaringer og øvrige informationer, vi har integreret.
Nogle forældre tager uden videre fat på forældrerollen, mens andre søger viden og bevidst planlægger formen for kontakt, omsorg, stemning, omgangstone og normer og regler skal være i familien. Det er vigtigt at kende hinandens værdier. Det er ikke altid, at planer passer på barnet eller situationen i praksis.
Det væsentlige er, at familiens kultur positivt støtter barnet i udviklingen af et godt selvværd – en god følelse af at være elsket og værdifuld.
I den sunde familie
- er der klare regler og grænser, som gør det let at fungere sammen
- har alle respekt for hinanden og hinandens behov og grænser
- udvikles evnen til at sætte egne behov på pause
- er der gensidig tillid
- har / tager alle ansvar for deres handlinger
- er det muligt at tilgive hinanden
- bidrager alle til at skabe god stemning
- tager begge forældre ansvar og er gode rollemodeller
- tilstræbes det, at hvert familiemedlems personlighed bliver mødt og rummet indenfor en sund grænse
Hvert barn har individuelle behov
Eet barn kan have mere behov for kontakt med forældrene, et andet har brug for at være alene på værelset.
Søskende har ofte forskellige interesser.
Alle børn har de brug for støtte, kærlig omsorg og kontakt, og for de regler og grænser, der passer lige til dem.
For at styrke barnets selvtillid, skal det anerkendes for det, det gør. (handlinger)
For at styrke barnets selvværd, må det føle sig elsket og anerkendt og opleve, det betyder noget for forældre. (sjæl/personlighed)
Kompetencer, som giver børnene et lettere liv
Sociale færdigheder som at skifte mellem selv at være i centrum og at lade andre få pladsen, skal udvikles i løbet af barndommen, så børnene kan fungere i hjemmet, skolen, blandt venner – og i livet.
Når far og mor har problemer
Det er voksnes opgave selv at løse konflikterne i parforholdet.
Børn skal ikke inddrages som samtalepartner, de skal ikke lette en forælder for byrder eller inddrages i at løse konflikter. Er der skænderier eller kold luft imellem forældrene, er det rimeligt at fortælle barnet, at I – ligesom barnet selv kender det fra sit liv med vennerne – ikke er enige eller ikke har det så godt sammen lige nu. Giv ordentlige svar, hvis barnet spørger, om I skal skilles. ”Det håber vi ikke, vi vil gerne være sammen, og vi øver os på at være gode venner”. Eller – hvis det er en reel mulighed: ”Vi har det svært sammen lige nu, måske vil vi blive skilt. Hvis vi beslutter at blive skilt, vil vi fortælle dig det. Vi vil så også snakke med dig om, hvordan vi kan gøre det bedst muligt for dig”.
Bedst for børnene ved skilsmisse
I skal være enige om og gerne fælles om, at fortælle barnet, at I skal skilles.
Det er svært at fortælle barnet om skilsmissen, når man selv er følelsesmæssigt påvirket. Børn mærker, hvordan stemningen er mellem forældrene, de ved ofte, at noget er galt. Når I fortæller barnet, at I skal skilles, er det nødvendigt, I har masser af tid.
Nogle børn viser ikke umiddelbart nogen reaktion, nogle bliver chokerede, bange, fortvivlede, nogle børn trækker sig tilbage, de kan have brug for at snakke senere. Så er det vigtigt, I er der og giver tryghed og svar på spørgsmålene. Vær ærlige om, at der er mange uafklarede ting – sig: “Det ved jeg ikke endnu, jeg fortæller dig det, når jeg ved det”.
Børn reagerer meget forskelligt. Nogle børn tror, det er deres skyld, forældrene skal skilles, den skyldfølelse skal det ikke bære, det er vigtigt at italesætte.
Nogle gange er det en lettelse for et barn, at forældrene bliver skilt. Forældre skilles meget, meget sjældent på grund af barnet.
Mistrivsel i familien, kan få barnet til at reagere og udtrykke utrygheden og stemningen ved at udvise konfliktsøgende adfærd både i pg udenfor hjemmet.
Udviser barnet en konfliktfyldt adfærd, eller isolerer det sig i en (længere) periode, er det forældrenes opgave at søge professionel hjælp, så de kan lære at håndtere barnets problematikker. Der kan være mange årsager – også udenfor hjemmet – til et barn har det svært-
Undgå
- at placere skyld hos en af jer
- at konkurrere om barnets kærlighed
- at tale dårligt om din (snart) x-ægtefælle
- at få dit barn til at vælge siden ved ord eller handlinger
- at udspørge barnet om din x-ægtefælle
Hvad barnet har brug for
- støt barnet ved at udtrykke din urokkelige kærlighed i ord og handlinger
- fortæl, at barnet altid kan komme og tale med dig – også når det er trist, vredt, ensomt, forvirret
- gentag, at det på ingen måde er barnets skyld, I skal skilles
- fortæl, at beslutningen om skilsmisse er endelig, hvis det er sandt
- fortæl barnet, hvornår det skal være hos hver af jer, og hvor søskende skal være
- giv barnet ”almindelige” stunder med legekammerater